Skov og krat

Miljøstyrelsen https://mst.dk/.../naturtyper-og-deres-pleje/skov-og-krat/ 

Skovenge

Skovengene har haft stor betydning som levested for mange arter af planter og dyr og har således bidraget væsentligt til den biodiversitet, der er knyttet til skovene. Skovengene blev anvendt til høslæt for at skaffe tilstrækkeligt med vinterfoder til husdyrholdet. Engenes placering inde i eller i kanten af en skov betyder, at der er et specielt klima med læ, høj luftfugtighed og høj dagtemperatur. Driften, det særlige klima og det nære samspil med skoven giver mulighed for et meget artsrigt plante- og dyreliv med artstætheder, der overgår de fleste andre vegetationstyper på vore breddegrader. En lang række fugle benytter skovengene som yngle- og fødesøgningsområde, og dagsommerfuglene holder til i skovengens læ og blomsterrigdom.

Tilstand 

I dag findes der stort set ikke længere skovenge i Danmark, som kontinuerligt har været drevet med høslæt. Mange af skovengene er blevet drænet og tilplantet, mens andre er groet til med birk, pil og andre træer og er blevet til skovsumpe, hvilket har betydet en drastisk nedgang i bl.a. antallet af arter på grund af overskygning. De skovenge, der fortsat vedligeholdes som åbne enge er i vid udstrækning næringsbelastede og domineret af en artsfattig græs/halvgræs plantevækst. Mange holdes åbne af hensyn til vildt og jagt og slås ofte uden fjernelse af høet. Restaurering af skovenge som Nydam i Grib Skov viser, at det er muligt at genskabe artsrige samfund ved genoptagelse af traditionelt høslæt, hvis hydrologi og næringsstoftilstand er i orden. 

Skovenge - en beskyttet naturtype

Skovenge er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, hvis de mindst har et samlet areal på 2500 m2. Mindre skovenge og andre skovlysninger, der har § 3 kvalitet, men er for små til at være omfattet af naturbeskyttelses-lovens bestemmelse er omfattet af beskyttelse iht. § 28 i Skovloven. I begge tilfælde betyder det, at lysningen ikke må dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres (Skovloven § 28). 

Plejebehov

For at genskabe og bevare skovengene som artsrige levesteder er der behov for en genoptagelse eller efter-ligning af de gamle driftsformer med høslæt. De fleste skovenge vil have behov for en indledende genop-retning af vandstand og rydning af opvækst. 

Restaurering af skovenge

• Retablering af naturlig hydrologi med høj vintervandstand.
• Undgå tilstrømning af næringsrigt vand.
• Rydning af træopvækst.
• Høslæt min. 2 gange årligt.
• Udspredning af "engplejehø", der skal bringe frø af engplanter til engen, flere gange i løbet af sæsonen. Engplejehøet fjernes igen fra engen.

Pleje af skovengen

• Den vedvarende pleje baseres så vidt muligt på 1 til 2 årlige høslæt evt. med eftergræsning afhængigt af næringsstoftilstand.
• Høet slås tidligst omkring 1. juli, gerne på vekslende tidspunkter fra år til år for at tilgodese planter med forskellige tidspunkter for frømodning.
• Der anvendes skærende eller klippende redskab.
• Det slåede hø skal tørre på engen, opsamles og fjernes.
• Høslætsdriften skal foregå kontinuerligt eller kun med korte afbrydelser.
• Hvor det ikke er muligt at etablere høslæt, kan der anvendes afgræsning med kvæg eller heste i sammenhæng med omgivende skovarealer.