Vandløb og søer
2022-07-02
Der findes ca. 64.000 km vandløb fordelt over hele Danmark og ca. 120.000 søer og vandhuller over 100 m2.
Blandt de største trusler mod rødlistede arter i vandløb og søer er fysiske modifikationer af vandløb. I sammenhæng med den omfattende dræning af tilgrænsende lavbundsarealer, har mange danske vandløb tillige mistet den hydrologiske og biologiske kontakt til naturlige mose- og engområder, hvilket er en trussel mod levestederne for en stor del af den vandløbsfauna som er knyttet til overgangen mellem akvatiske og terrestriske levesteder i ådalene.